Gå til hovedindhold

Velkommen til

Som tilflytter i Guldborgsund

Færgen Ida

Indhold

    Måske læser du med her, fordi du har besluttet dig for at flytte til Guldborgsund.

    Der kan være mange ting at holde styr på og spørgsmål, som man har brug for svar på. Derfor har vi spurgt en række tidligere tilflyttere, om det de havde brug for at vide i forbindelse med deres flytning til Guldborgsund. Her på siden finder du en skøn blanding af det, de har efterlyst og vægtet højst.

    Måske er du i en overvejelsesfase i dit liv og tænker, at Guldborgsund er en god mulighed for at starte en ny tilværelse. Måske er du landet her på siden ved et tilfælde.

    Uanset hvad der gælder for dig, så fordyb dig gerne i det rige hverdagsliv og de mange oplevelser og fællesskaber, som du finder i Vores Guldborgsund.

    Arrangementer for nye borgere

    Vi tilbyder en række særlige arrangementer for nye borgere, som er gratis at deltage i. Nogle kræver forhåndstilmelding, men langt de fleste er åbne, og du skal bare møde op på dagen. Tanken bag de åbne arrangementer er, at du også kan invitere familie, nye venner eller nye kollegaer med - for der er intet bedre end at dele en god oplevelse med andre.

    Hjælp til oplevelser og foreningsliv

    Vi kan hjælpe dig med stort og småt og være med til at sørge for, at du får en god start på dit liv i Guldborgsund.

    Besøg gerne Vores Guldborgsund universet i menuen til højre. Du finder en kalenderfunktion med en masse spændende lokale arrangementer samt en visning af en række lokale foreninger.

    Finder du ikke det, du leder efter her på siden, er du velkommen til at kontakte vores bosætningskoordinator.

    Velkommen til Vores Guldborgsund.