Måned 7

Af Lotte Ladegaard

Så er det første halve år af mit nye liv på Falster mere end gået. Den hektiske og overgearede begejstring er gledet i baggrunden, og jeg er ved at genfinde gamle vaner og behov. For eksempel mit livslange behov for at genoplade alene.

Derfor har jeg de seneste uger været så indadvendt og hjemmefokuseret, at min søde genbo blev helt bekymret. ”Jeg har ikke set dig længe. Har du det godt?” spurgte hun en morgen, da jeg var på vej til arbejde. Jeg forsikrede hende om, at alt er præcis, som det skal være.

Skønne weekender i haven

Jeg havde lovet mig selv, at den første sommer skulle gå med observation af, hvad der rører sig i haven. Med september kom efteråret og årets første tur på planteskole i Marielyst og timers arbejde med at beskære og grave og flytte gamle planter og plante nye.

På Facebook skriver jeg:

”Pilebladet pæretræs rejse fra alt for stram mælkejunge til en plads i jorden: Så er der varmet op til en god aften på sofaen. Et stakkels træ er med hiv og slid vredet ud af sin voldsomt stramme bolig, en kedelig hæk er delvist fældet, en genstridig hækkerod gravet op og et stort hul gravet.

Meget tilfreds, meget snavset, meget svedig, meget klar til at fejre træets opgradering til friheden i rigtig jord med ubegrænset plads med et glas kold hvidvin og en weekend uden planer.”

”Solen går ned, klokkerne slår i middelalderkirken, og det er helt forunderlige dage og aftener i september-haven. Om natten er her den vildeste stjernehimmel,” skriver jeg en anden dag efter endnu en fantastisk weekend i haven.

Indflytterfest og udflugt med kvindenetværk

Men der er også stadig plads til det sociale.

Jeg fik for eksempel holdt en uforglemmelig indflytterfest med hestevognstur på Lolland, med oplæsning i haven af forfatter Helle Bertrams smukke og barske fortællinger og essays, intimkoncert med en af troubadourerne i mit netværk, Jan Kjær Andersen, og mange timers mad, vin og snak i mit gamle bageri.

Det var rørende at opleve gamle og nye venner finde hinanden, og om morgenen dagen derpå var det næsten som at være ung igen. Dengang, hvor man tit overnattede hos hinanden, og hvor festen fortsatte over morgenkaffen.

Hele syv venner og familie fra København overnattede i Stubbekøbing og mødtes til morgenmaden, og jeg fik under kærlige drillerier åbnet de gaver, jeg helt glemte at åbne dagen før. For eksempel mente vennerne, at mit fine, nye Vild med Vilje-skilt ikke kun dækker min have;)

Jeg deltog også i endnu en QLF-bar og skrev bagefter på Facebook:

”Hvis nogen går rundt og undrer sig over, hvordan man får tiden til at gå, og hvordan man møder potentielle venner på Falster og Lolland - ja, så se lige her.

I går mødtes næsten 50 kvinder på helt forrygende smukke, gamle, nyistandsatte Hotel Harmonien i Nakskov. Ejeren fortalte om hotellets historie, vi fik rundvisning og finurlig, lækker mad serveret i glastårne.

Jeg har været med i kvindenetværket QLF i over et år, og de månedlige, fælles oplevelser er highlights. Der er altid nye mennesker med, og så er der altid en flok, som efterhånden kender hinanden. Som tilflytter er følelsen af at blive genkendt med glæde en så sindssyg vigtig del af følelsen af at høre til.”

Endelig en fyldt arbejdskalender

Ikke mindst blev det måneden, hvor jeg både fik fyldt kalenderen med arbejde og fandt mit første frivillige engagement.

Med coaching af mennesker med stress og andre udfordringer i Lolland Kommune, resterne af en projektansættelse på økonomi- og gældsrådgivningen på tre frivilligcentre i Nordsjælland samt vidensopsamling på et stort sundhedsprojekt har økonomien det bedre end længe. Ikke mindst er alle arbejdsopgaver utroligt meningsfulde, så jeg er glad:

”Jeg har været i skole i dag. Erhvervsskole, og det var rigtig lærerigt. Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster (CELF) har de fineste, lyse uddannelseslokaler og en kantine, der serverer lækrere mad, end jeg får de fleste dage.

Og så er jeg så heldig, at jeg har fået til opgave at beskrive tilgange og erfaringer i en vidensopsamling på et sundhedsprojekt, som CELF har gennemført sammen med andre uddannelsesinstitutioner i Region Sjælland. I dag planlagde vi, og jeg samlede de allerførste spæde input til, hvordan jeg skal gribe opgaven an.

Det er jo præcis den slags opgaver, jeg i årevis har løst for internationale organisationer. Jeg er vild med at få lov at stikke næsen helt ned i alle detaljer i projekter for unge og møde alle de mange dygtige projektledere, undervisere, elever og studerende, der har været involveret i projektet,” skrev jeg på Facebook.

Som frivillig kom jeg med i bestyrelsen på nye Det Grønne Fællesskab – Stubbekøbing. Med udgangspunkt i FN’s Verdensmål arbejder netværket for bæredygtige tiltag på Falster. Også det er helt i tråd med mit tidligere internationale arbejdsliv.

Hjemlige nusserier

Men jeg får også som i mine tidligere hjem timer til at gå med bare at nusse nu, hvor jeg virkelig er landet. Nusse med og om mine kaniner og chinchillaer. Udtænke løsninger på ting, der skal laves i mit hus. Læse skønlitteratur. Se serier.

Føler mig meget som last mover, fordi jeg ser Game of Thrones. Den er så vild, at jeg kan parkere den under ”ikke virkelig” i min opmærksomhed. Når jeg falder i søvn undervejs og vågner igen, er de stadig i gang med blodige kampe, og endnu en adelig mand har endnu en affære med endnu en tjenestepige, mens endnu en kone er jaloux.

Serien er virkelig velegnet til at genopladning og alenetid.

Foto: Lotte Ladegaard