Måned 5

Af Lotte Ladegaard

Mens resten af Danmark og store dele af EU holder sommerferie, har jeg kastet mig ud i nye arbejdsopgaver i Nakskov og glæder mig samtidig over, at der er fuld gang i Airbnb-udlejningen af mine to gæsteværelser. Efter nogle år i økonomisk uføre på grund af Covid-nedlukninger og inflation, er lykken ved at se penge trille ind på kontoen større end alverdens sommerferier. 

Bonus er, at arbejdet er meningsfuldt, at jeg nu også lærer Nakskov at kende, og at det er lutter søde mennesker, jeg arbejder med, og som lejer mine værelser.

Nye have-idéer og nældefeber

Jeg har også endelig taget hul på at rydde lidt op i haven. Selvom den skal være vild med vilje, skal kravle- og slyngplanter ikke have lov at overtage alt. Ud af processen er opstået nye ideer til, hvor mine to kaniner skal have deres sommerresidens. Der opstod også en del nældefeber. Mine arme bryder sig åbenbart heller ikke om slyngplanter.

På Facebook skrev jeg:

”Lykken er at tage hul på at gøre det til min have.

At grave det gamle trug og vindue, fra dengang terrassen var stald, ud af kravleplanter og blade og sten og spindelvæv og jord.

At rydde op i kroge og hjørner og på terrasserne og smide ud og fjerne døde blade og bunker af sten og feje og med jernvilje og redskaber fjerne kravleplanter, der ellers var ved at overtage hele haven.

At rydde op i det aflukke, der med tiden skal blive til kaninernes kolonihave.

At holde pause med hjemmelavet mynte-iste i skyggen under blåregnen, som har fået studset sit pandehår, så man igen har udsigten over det her lille paradis på jord.”

Vennebesøg fra Jylland

Mens mange af mine venner fra København allerede har været her, er det venner fra Jylland, der kommer på besøg her i sommerferien.

Med den ene var jeg ude at se Dodekalitten. Den kan man opleve på ny mange gange. Naturen skifter farver, lyset favner forskelligt. Køreturen over de nord-lollandske bløde bakker og udsigten til æbleøerne og den helt særlige stemning dér i lydhavet mellem de store stenmennesker – ingen af delene tror jeg, at jeg kan få nok af.

En anden veninde forlod København nogle år før mig til fordel for Vestjylland og holdt i år sommerferie på Bogø med smuttur til Stubbekøbing. Vi nåede ikke engang at gå en tur i Stubbekøbing, men drak i stedet hvidvin i haven og spiste og snakkede om udflytterliv og dyr, som vi begge er glade for at have plads til flere af, og meget andet. Mens jeg næste morgen gik i gang med arbejdet, svømmede veninden og hendes hund i Grønsund.

Jeg har altid drømt om bare at kunne sige ”kom – du kan sagtens overnatte her og blive et par dage.” Men jeg har aldrig før haft mulighed for det. I min lille københavnerlejlighed skulle venner sove på en gæsteseng på kontoret, og det er ikke langtidsholdbart, når man som jeg arbejder hjemme en stor del af tiden.

Her i Stubbekøbing lægger jeg et par dage ind mellem hver udlejning på Airbnb, så der også er plads til vennerne.

Lejer blev til ny ven

Jeg har også fået en ny ven ud af min udlejning. Hun har lejet mit ene værelse i to uger, hvor hun har fjernarbejdet og vandret og løbet og cyklet. "Jeg tror, jeg vil fjernarbejde i haven, hvis det er ok med dig," erklærede hun den første dag.

Selvfølgelig måtte hun det.

Vi har sammen været på vores begges første besøg på Fuglsang Kunstmuseum. Richard Mortensens malerier og Robert Jacobsens jernskulptur sendte mig på en minderejse tilbage til barndommen og ungdommen, hvor ”Store Robert” skabte vild debat med sin by-skulptur på Flakhaven i Odense, og hvor Richard Mortensen hang i kunstkopier på mit barndomshjems vægge syd for Odense.

Allerstørst indtryk gjorde særudstillingen ”Teknokroppen” om teknologiens indflydelse på mennesker. At sidde i en sækkestol lavet af noget, der minder om et menneskeorgan, og se og høre en robot lære at synge det gamle Foreigner-hit ”I want to know what love is” er grænseoverskridende på den meget eftertænksomme måde.

En søndag vandrede min lejer og jeg i tre timer i Ovstrup Skov og Hannenov Skov på Nordfalster, fordi vi snakkede og for vild, mens vi ledte efter Borremosen, og så kunne vi ikke finde min bil. Det var meget sjovere, end det lyder.

At jeg ligefrem skulle få venner ud af min nye udlejningsvirksomhed, var ikke en del af business-planen. Men skønt er det.

Cykelruter, ude-bio og nye to- og firbenede venner

Takket være en invitation fra en kollega på ferie i Hesnæs kom jeg også endelig i gang med at cykle igen. Ud via landevej og seks skrumplende km på Corzelitzes skovveje. Hjem via diget langs Grønsund. I modvind og småregn det sidste stykke, men jeg nødt hvert et sekund.

Dog måtte jeg konstatere, at en nok så fin bycykel ikke er den mest velegnede til grusstier og skovveje. Så nu står en mountainbike også på ønskelisten sammen med en elcykel.

Og så var der jo også en aften med udendørsbio på Kajen i Nykøbing F. I det skønneste herreselskab  Kim Larsen og Erik Clausen i min ungdoms yndlingsfilm ”Midt om natten” samt et lige så godt kvindeselskab fra QLF Filmklub, som er del af netværket Quality Lolland-Falster.

Det var også måneden, hvor jeg lærte folkene bag Brix Hestevognskørsel bedre at kende. Jeg mødte Carsten Brix til Madens Folkemøde tidligere på sommeren.

På en lun sommeraften fik jeg kaffe og kokostoppe hos ham og partneren Birgitte og gode snakke om forretningsudvikling. Vi gik aftentur i lollandsk landidyl og hilste på familiens fem frederiksborger-heste på sommergræs, og igen blev jeg smidt tilbage til ungdommen, hvor jeg var bidt af en gal hest.

Her på Falster og Lolland er jeg bidt af den vildeste forundring over, hvordan nutiden smelter sammen med fortiden, og over, hvor let det er at møde nye mennesker og gå på opdagelse på Sydhavsøerne.

Foto: Lotte Ladegaard