Måned 3

Af Lotte Ladegaard

I løbet af min tredje måned på Falster går min integration i stå. Den måned, hvor jeg overtager mit nye hus, som jeg havde haft forventningsfulde drømme om dag og nat i fem måneder, bliver til en arbejdslejr og tunnelsyn. 

En ting er, at jeg har slæbt det meste af min store bogsamling med fra København. For en bogelsker ser bøger skønne ud, når man ligger med dem på sofaen, i hængekøjen, eller når de står i reolen.

Men når de ligger i 89 papkasser og et utal af plastikkasser, og de ankommer sammen med møbler og køkkenudstyr med flyttefirmaet dagen efter overtagelse af huset og lander midt i de tidligere ejeres overraskende mange efterladenskaber – ja, så bliver det hele lidt uoverskueligt.

Jeg sover på en madras på gulvet, pakker ud, rydder op, maler og herser rundt med de mænd, som den tidligere ejer sender til at klare det meste af oprydningen.

Inden jeg overtog huset, havde jeg meldt flytning til Folkeregistret og det Centrale Virksomhedsregister og valgt ny læge og forsikret huset og andre praktikaliteter. Siden jeg sidst flyttede for ti år siden, er adresseflytning stort set blevet automatiseret via Folkeregistret, så meget er nemmere i dag.

Alligevel går der også tid med at melde ændringer til BBR og betale fakturaer fra diverse forsyningsvirksomheder og få dem lagt ind på Betalingsservice.

Et hus med en historie

Jeg har også håndværkere på besøg. Selvom huset er i god stand, er der småreparationer, og der skal sættes døre i til kontor og Airbnb-afdeling.

En tømrer ender med at være her i lang tid og falder i staver over huset, som er fra 1890. Huset er udstyret med hele to vognporte med brosten med slidriller efter hestevogne, der kørte mel til og brød fra det det næsten 200 år gamle bageri, der ligger i min baghave.

I haven har bøg, fyr, hassel og birk fået lov at vokse sig store og tykke, og udhuse i glade farver, et lysthus med multifarvede glas i vinduerne og to af murene fra en forhenværende stald indrammer haven.

”I går var jeg på arbejde i et nyt hus, men det talte slet ikke til mig, som gamle huse som dit gør,” konstaterer tømreren.

Det er præcis derfor, jeg blev spontant forelsket i huset for fem måneder siden. Selvom jeg er flyttetræt, er jeg så glad for, at det nu er mig, der bor her.

Arbejde som pause

Indimellem arbejder jeg også, for som soloselvstændig skal jeg jo passe mine arbejdsopgaver, så mine samarbejdspartnere ikke falder fra.

Især nyder jeg køreturene til og fra Nordsjællands frivilligcentre, hvor jeg udvikler kommunikation om deres gældsrådgivning. Køreturene er en pause til den trætte lænd og det overfyldte hoved.

Det samme er timerne ved computeren. Stor er begejstringen, da mit nye kontor endelig står klar med nymalede vægge, loftslys, møbler, og opslagstavle med et foto af min elskede nevø. Samt en printer og scanner og læselampe, der fungerer.

De første uger arbejdede jeg ved et lille bord midt i flytterodet i stuen, og det var ikke befordrende for koncentrationen.

Med gamle venners hjælp

Heldigvis har jeg nogle rigtig gode venner i København og en barndomsveninde fra Fyn. De kommer på skift i alle weekender og knokler igennem.

Lykkeligvis har vi i Stubbekøbing lækre Spice and Rice Thai Restaurant, så jeg ikke skal nå at lave mad til vennerne. Det er lidt samme model med alle hold venner:

Sidst på eftermiddagen lørdag traver vi en tur langs havnen og gennem byen, skovler god mad som er vi ved at dø af sult (sådan føles det efter en dag i arbejdslejr), går en solnedgangstur og så hjem og sove, hvor der nu lige er plads til det.

Jeg er rørt over, at mine venner har lyst til at bruge deres weekender på at komme til Stubbekøbing og hjælpe til. Ikke mindst er det dejligt at se min nye by og mit nye hus gennem deres øjne.

Som en veninde siger: ”Det kan godt være, at din integration er gået i stå i en periode, men du har integreret os i dit nye liv og begejstringen for Stubbekøbing, Falster og dit nye hus.”

Foto: Lotte Ladegaard