Måned 11
Man skal leve sine drømme
Af Lotte Ladegaard
Hvert år i slutningen af december skriver jeg på Facebook om året, der gik. Flere år i træk har teksten båret præg af svingende mængder mismod. Sådan var det ikke ved indgangen til 2024, som du kan læse i den her let redigerede version af opslaget:
”Farvel til det bedste år i mange år.
2023 blev året, hvor jeg forlod til tider larmende naboskaber i udkants-Vanløse og fandt roen og nye, gode nabo- og genboskaber i Stubbekøbing. Hvor den lille tætbevoksede by-oase, jeg selv havde skabt ved en af Københavns store indfaldsveje, blev udskiftet med store, gamle træer og få skridt til Grønsund.
Det blev året, hvor jeg mødte nye spirende venskaber, og hvor gode gamle venner kom på besøg fra Fyn, Jylland, Sjælland og Sverige.
Hvor jeg igen og igen mentalt kneb mig i armen og tænkte på, hvor lykkelig jeg er over at kende så fantastisk mange dejlige mennesker.
Det blev året, hvor verden kom til mig og mine nye Airbnb-værelser, og hvor jeg ikke selv rejste længere udenlands end til Malmø.
Hvor jeg endegyldigt opgav at leve internationalt og endelig formåede at give slip på drømmen om, at mine gamle præ-covid-arbejdsopgaver ville komme igen.
Hvor jeg i stedet endelig lykkedes med at dreje mit lille firma til meningsfulde arbejdsopgaver i det danske.
2023 blev året, hvor jeg flyttede til noget større og halverede mine faste udgifter. Hvor jeg oplever, at jeg virkelig kan gøre en forskel i mit eget land, som i den grad trænger til omsorg.
Alt det, der har bragt glæde og meningsfuldhed i 2023, flytter forhåbentlig med over i 2024.”
Mentale ønsker blev til virkelighed
Juleferien gik blandt andet med at male og indrette det mikro-yogacenter, jeg har drømt om at få, fra da jeg besluttede mig for at flytte fra København.
Jeg havde en ønskeliste med i hovedet, da jeg så på huse på Lolland og Falster i månederne op til salget af min lejlighed i København og købet af huset i Stubbekøbing.
På den mentale liste stod der: ”Mit nye hus må godt være stort, men så skal det også tjene penge til mig. Der skal være plads til, at verden kan komme til mig som betalende gæster via Airbnb, og vennerne skal nyde at være her og ikke spises af med en sofa i stuen. Der skal være plads til at leve drømmen om at have mit eget lille yogacenter.”
Nytårsfest med det hele
Det føltes også lidt som en drøm, der blev virkelig, da nye venner fra Stubbekøbing og omegn nytårsaften indtog mit hus med mad, bobler, hjemmelavede avishatte, grin og samtaler af alle slags. De dybe, de sjove og dem midt imellem.
Jeg ville ikke have troet på dig, hvis du have sagt til mig for et år siden, at jeg ville komme til at fejre første nytårsnat i min nye by med nye venner fra nærområdet.
Flere af mine nye venner har sagt: ”Jamen, du gør jo også selv en masse for at skabe et nyt netværk.”
Selv tænker jeg: ”Ja, det kræver selvfølgelig noget af en selv, men det er nemmere her end så mange andre steder, jeg har boet.”
Jeg har fra begyndelsen af mit liv i Stubbekøbing købt ind, når Steen fra Ravnstrup Gårdbutik hver lørdag sælger grønt, frugt og blomster på havnen. Jeg har deltaget i byens egen rockfestival Kun For Forrykte Festival 2023 og selvfølgelig købt billetten til 2024-festivallen. Jeg deltager i vinsmagninger i Stubbekøbing Vinhandel og i fællesspisninger med Det Grønne Fællesskab – Stubbekøbing på Det Gamle Rådhus.
Jeg taler med folk, jeg møder i byen og andre steder på Falster og Lolland, og jeg oplever stort set kun åbenhed, nysgerrighed og masser af aktiviteter, der matcher mine interesser.
Jeg kunne også have valgt at gå ind i en af byens mange andre frivillige foreninger. Eller jeg kunne deltage i de mange aktiviteter i kirken og på biblioteket og cafeen og på havnen om sommeren.
Bestyrelsesarbejdet i foreningen Det Grønne Fællesskab – Stubbekøbing er dog det, der for alvor har åbnet byen for mig, og som gjorde nytårsfesten mulig, for det er via foreningen, at jeg har mødt venner.
Fordommene er gjort til skamme
Inden jeg flyttede hertil, delte nogle venner og bekendte fra København og Nordsjælland deres bekymringer over mit nye eventyr:
”Held og lykke i Stubbekøbing. Efter min mening er det den hyggeligste by på Falster, men den er lidt gået i stå. Jeg håber, at københavnerne får øjnene åbne for Stubbekøbing en dag som en ferie/weekend mulighed, så der kommer liv i byen igen,” skrev en.
”Stubbekøbing kender jeg kun lidt overfladisk. Umiddelbart en meget køn og hyggelig by, men med de typiske ’huller’ i husrækkerne, lidt synligt forfald visse steder. Men også et sted, hvor der med lidt aktivitet og mange penge kan skabes en smuk og levende by. Der er brug for ildsjæle som dig til at sætte gang i aktiviteterne,” skrev en anden.
Fordommene om Falster og Lolland skygger desværre stadig for en del menneskers syn på øerne.
Jeg er glad for, at en ven, der har boet på Falster i mange år, havde advaret mig om det på forhånd.
Jeg er også glad for, at jeg undlod at lade andres opfattelser få indflydelse på min ageren i og glæde over byen og Sydhavsøerne.
Foto: Lotte Ladegaard
Lotte Ladegaard - Stubbekøbing
Jeg er ny beboer i Stubbekøbing og elsker det. Den velbevarede købstad, der blev grundlagt ved Grønsund i middelalderen. Nabolaget med skovene, højmose, fortidsminder. Venligheden, netværkeriet og de mange aktiviteter, man skal lære at lede efter de rigtige steder.
I løbet af 13 fortællinger over lige så mange måneder deler jeg oplevelser, tanker og udfordringer om livet som tilflytter i Guldborgsund Kommune.
Jeg har mit eget konsulentfirma, som er fulgt med fra København. I bagagen har jeg en journalistuddannelse, efteruddannelse i socialt arbejde samt en yogalæreruddannelse. Mit faglige mål er, at Falster og Lolland skal nyde godt af alle mine kompetencer. Mit personlige mål er, at jeg selvfølgelig vil fastholde mine gamle venner, men at jeg også skal have et rigt socialt liv her, hvor jeg bor.
