Guldpas
Et Guldpas til gratis oplevelser

Guldborgsund Kommunes Guldpas er et værdibevis, vi uddeler til nye borgere og studerende i Guldborgsund Kommune.
Guldpas er et guldfarvet kort på størrelse med et kreditkort. Du får udleveret et Guldpas, første gang du deltager ved et arrangement for nye borgere eller ved studiestart.
Du kan indløse Guldpasset på hovedbiblioteket i Nykøbing F. Når du indløser passet, kan du vælge frit mellem fribilletter til en række lokale oplevelser. Det er lokale aktører og organisationer, som donerer fribilletterne.
Alle fribilletter gælder for 1+1 person, så du kan følges og dele din oplevelse med én du kender. Fribilletter fås så længe lager haves og udvalget kan derfor variere i løbet af året.
På gensyn derude!
Vidste du at...
Der er 19 oplevelsesruter i Naturlandet Lolland-Falster som tager dig hele vejen rundt på de Danske Sydhavsøer.
Hop i kajakken og oplev Guldborg Sund, skellet mellem Lolland og Falster, natur og by – eller sadl hesten op og kom helt tæt på naturen i Hannenovskoven.
Melder sulten sig? Så kan du fiske langs kysten eller i de større søer rundt omkring i området.
Når solen går ned, så book en shelter og sov trygt med naturens melodier som vuggevise.
Du kan finde information om de mange naturnære oplevelser på Naturlandets hjemmeside eller i appen, som du kan downloade fra din app-store.